Me

Me

onsdag den 19. december 2012

Smil til verdenen

Billedet er redigeret i photoshop. Det er taget den 9. december 2012.

Smil til verdenen - og den smiler tilbage til dig

Jeg synes der er noget særligt ved læber, især med læbestift. Efter en weekend i Vejle med min roomie, fik vi taget en masse billeder - men jeg synes, at dette skilte sig ud fra mængden.

Med photoshop kan du klare mange ting i forhold til billeder og dette er ikke en undtagelse. Jeg har leget med en tekst i siden, som jeg synes passede godt til budskabet og ligeledes at jeg "forrødet" hendes læber en anelse og gjort baggrunden mere "cold-tone" med de blå nuancer!

Det bliver ikke sidste gang, jeg skal tage billeder af læber - håber I kan lide det :)

Jeg vil benytte lejligheden til at ønske jer alle en rigtig glædelig jul samt godt nytår!

Pas på jer selv

tirsdag den 11. december 2012

The dream

Smukt vintervejr i Vejle med høj sol. Billedet er taget den 9. december 2012

Sigt efter månen, for rammer du ved siden af, ender du alligevel blandt stjernerne

Endnu et smukt billede fra en fantastisk weekend i fjord med min veninde. Vi fik taget en masse skønne billeder og jeg har efterfølgende leget lidt i photoshop med udseendet på udvalgte billeder.

Jeg synes der er utrolig meget stemning og nostalgi over dette billede og det gør mig glad og drømmende. Naturen viser sig fra sin smukkeste side og selvom vejret var koldt og vi hundefrøs, afholdte det os ikke fra at skyde nogle unikke billeder!

Der vil med stor sandsynlighed komme flere billeder fra weekenden, da der er utrolig mange flotte.

Jeg kan helt klart anbefale at tage en smut forbi Vejle og især Vejle Fjord - Vejle er jo "nomineret" til noget af Danmarks flotteste natur/landskab, og det kan jeg erklære mig enig i :)

Hav en fortsat god tirsdag, vi ses

mandag den 10. december 2012

Wintertime

Et landskabsbillede fra Vejle Fjord den 9. december 2012

Knock, knock, knocking on heavens door

Jeg har været på "storbys-weekend" hele weekenden med min veninde/roomie fra efterskolen. Vi har været i både Århus på shopping, Horsens til julefrokost og Vejle, hvor min veninde bor.

De bor 50 meter fra Vejle Fjord og vejret var smukt og klart. Ud af mange billeder blev dette én af mine favoritter, fordi jeg synes lyset og naturen giver et smukt og naturligt "look".

Man kan dog snakke om, hvorvidt bænken er generende for øjnene, men i billedets helhed, synes jeg egentligt, at kompositionen i sig selv passer strålende.

Håber I nyder vinteren, sneen, december og julen generelt - det gør jeg :)

Peace og fortsæt god mandag derude

 

onsdag den 5. december 2012

Ribe downtown

Ribe er en smuk by i vinterperioden

Ribe Domkirke og gågade

Jeg var ude at gå en smuk aftentur i kulden i går aftes. Gågaden var relativ tom og julelysene oplyste gågaden og de små gader.
 
Fredag eftermiddag blev julemanden vækket og det satte for alvor gang i julestemningen. December måned byder både på julehygge, juleslik, julemusik og jeg skal komme efter dig - ifølge mig, er december måned den hyggeligste.

Billedet er taget i mørke og derfor har jeg også tilført en sepia farve og lidt ekstra skarphed, men ellers er det ikke redigeret yderligere.

Hvis du mangler noget at give dig til i julen eller den kommende ferie, så er Ribe værd at besøge og HUSK kamera!

Jeg vil tilbage til arbejdet og i fremtiden vil jeg prøve at være lidt bedre til at opdatere bloggen

Glædelig 5. december allesammen og fortsæt god dag :)